Testimonials
For alle os, der oplever pres i arbejdslivet, på hjemmefronten og når vi dyrker sport er her masser af klog inspiration at hente. Med konkrete eksempler og øvelser kan man finde sig selv og sine egne udfordringer - som sjovt nok minder om mange andres. Tankevækkende læsning også for en tv-vært.
Kim Bilsøe Lassen – Nyhedsvært på TV-Avisen
Som erhvervsleder må jeg med jævne mellemrum håndtere tvivl, stress og nervøsitet i tilspidsede situationer. Her er det vigtigt at acceptere, at disse følelser er en naturlig del af at skulle præstere under pres. Der er ingen grund til at gøre dem til et spørgsmål om mangel på kompetence eller mental styrke eller lade dem presse en væk fra vejen til målet. Man må i stedet arbejde med de negative følelser, mens man holder fokus på at eksekvere den lagte plan og ikke mindst de værdier, som man ønsker at efterleve. Jakob Hansen og Kristoffer Henriksens bog giver stof til eftertanke og gør på en indsigtsfuld og anvendelsesorienteret måde op med myten om, at der ikke er plads til negative følelser, når der skal præsteres på højt niveau.
Henrik Poulsen - CEO Dong Energy
Præstér under pres er inspirerende læsning fyldt med paralleller mellem sport og erhvervsliv. Bogen og dens cases underbygger, at de bedste præstationer ikke kun bygger på hård træning og høj faglighed, men også på hvordan man håndterer tvivl, nervøsitet og dårlige perioder. Det er befriende at læse bogens opgør med de myter og fordomme, der er i forhold til at præstere. I erhvervslivet er der masser af selvtillid, testosteron og krigsmetaforer, der flyver igennem luften, men denne bog kan helt sikkert være med til at rykke, hvordan vi tænker og arbejder med mental styrke. Ikke mindst via bogens konkrete øvelser og metoder, der kan hjælpe den ambitiøse læser til at arbejde struktureret med at udvikle sin mentale styrke.
Uffe Henriksen – CEO, MEC Denmark
Gennem de seneste fire år har jeg arbejdet intenst sammen med Jakob omkring både bogens metoder med det formål at udfolde mit potentiale på badmintonbanen uden at miste mig selv undervejs. Det har været, og er stadig, hårdt arbejde, men samtidigt også utroligt givende. Det har haft en helt afgørende betydning for hvor succesfuld min karriere har udviklet sig til at blive de seneste par år. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale denne bog til alle, der ønsker at udvikle sig mentalt. Men husk, at læse bogen alene fører dig ikke langt. Det er det daglige arbejde med de teknikker du præsenteres for, der virkelig gør en forskel.
Hans-Kristian Vittinghus – verdensklasse badmintonspiller, VM-Guld for hold 2016
Det er igennem min karriere gået op for mig, at det mentale spiller en kæmpe rolle. Man kan
være nok så dygtig, men hvis hovedet står i vejen, kan man nogle gange ødelægge det helt
for sig selv. Jeg har arbejdet med bogens metoder gennem længere tid, og jeg oplever, at de gør en stor forskel. Men jeg har også opdaget, at det er et arbejde, der aldrig stopper. At være mentalt stærk kræver en indsats hele tiden.
Anne-Marie Rindom, Olympisk sejler, verdensmester 2015
Der er så mange ting, jeg ville ønske, at jeg havde været bevidst om under min triatlonkarriere, men som jeg samtidig kan glæde mig over, at jeg nu vil kunne bruge i min civile karriere. Jeg var god til at acceptere det som en præmis, at jeg blev nervøs og spændt før vigtige konkurrencer, men brugte temmelig sikkert alt for meget energi på at bekæmpe uvelkomne tanker og følelser frem for at anerkende dem som “stampassagerer”, som jeg blot skulle parkere bagerst i bussen, og evt tage mig af på et senere tidspunkt. Denne metode samt de andre defusions- og frigørelsesstrategier fandt jeg virkelig vedkommende. Lærerig læsning for alle performere – på tværs af brancher.
Rasmus Henning - tidligere en af verdens bedste triatleter, idag projektleder i Sport One