Dommere under pres i kampens hede

Forestil dig at lede to konkurrerende hold af adrenalinpumpede krigere gennem en kamp, hvor rå fysik, teknisk og taktisk snilde og en god portion mental styrke er hovedingredienserne. En kamp hvor der er regler, som skal håndhæves via dine skøn på et splitsekund. Forestil dig at dine vurderinger og skøn bliver udfordret af krigerne og deres hærleder, hver eneste gang, de ikke er helt enige med dig (hvilket kan være ofte). Forestil dig at dette foregår foran en fyldt kulisse af tusindvis af heppende supportere og foran rullende kameraer, der bringer alt, hvad du gør ud i stuerne, måske endda med lyd på, så alt hvad du siger, kan høres. Forestil dig, at der på lægterne, er en bedømmer, der vurderer kun dig, og bagefter skal gennemgå kampen med dig, og som kan få afgørende betydning for, om du stiger i graderne, bliver international dommer og bliver tildelt slutrunder. Forestil dig, at du efter en kamp, skal forklare dine eventuelle fejltagelser til TV og til trænere – trænere, som ikke er blege for at minde dig om, at det ikke er slik, der kæmpes for, men arbejdspladser ikke blot på holdet men også i klubbens administrationen. Og at det der afgør, om du har succes er, hvorvidt du ikke laver fejl. Hvis du kan forestille dig det, så har du en fornemmelse af noget af det pres, en dommer skal præstere under.

 

Brok fra spillere og træneres side er for det meste blot en følelsesmæssig reaktion, som primært handler om spillerens eller trænerens egen følelsesregulering og afløb for en frustration. Det er en del af gamet, der er følelser, og i de fleste tilfælde vil dommeren betragte reaktionerne som irrelevant, som støj, som jeg ikke skal tillægge særlig fokus.

Men der er også situationerne, hvor spillere eller træner, forsøger at lægge et bevidst pres på dommerne, fordi de tror, det betaler sig, og at de kan får en fordel senere i kampen i tvivlstilfælde. Spørgsmålet er om brok kan få en effekt eller om dommerne er ”immune” over for dette pres.

 

I ”Præstér under pres” afliver vi myten om den mentalt stærke og iskolde atlet, der aldrig bliver nervøs, og det samme gælder selvfølgelig også her. Dommere er mennesker ligesom alle vi andre, og mennesker er under de rette omstændigheder – eller forkerte om man vil – påvirkelige.

 

Der hvor en dommer vil være påvirkelig er, når han i forvejen er usikker eller tvivler på om en kendelse var rigtig. I de tilfælde vil det være svært rent psykologisk set at betragte brok som støj.  Særligt hvis det er situationer, med ekstra pres på, for eksempel i kampafgørende situationer. Dommeren foretager sit bedste skøn, men det er et skøn, og nogle gange skal skønnet foretages fra svære vinkler, eller en situation, hvor en spiller, forsøger at spille for meget på situationen.

 

Hvis dommeren ikke er 100 % sikker i de situationer, og der kommer brok, så kan man forestille sig at brok kan forstærke eller puste til en tvivl, der er der i forvejen. OG jo flere af de situationer, jo sværere kan det være for den menneskelige psyke at holde fokus på nuet.  Der kan nemt dukker tanker op, der kigger bagud. For eksempel ”var det en fejl” eller ”skulle jeg have dømt eller ikke dømt”. Det kan i forlængelse heraf føre til tanker om fremtiden: ”hvordan bliver min bedømmelse, hvis det var en fejl, og skal jeg nu konfronteres med det her bagefter fra medierne.

 

Som mennesker er vi ret gode til at tænke tilbage til fortiden og evaluere, eller hoppe ud i fremtiden og analysere mulige konsekvenser. Det er vores trusselsberedskab, der er blevet aktiveret. Trusselberedskabet er en evne, vi har med evolutionsmæssigt, fra vi var urmennesker, og den evne har været vigtig for vores overlevelse og gjort os til den dominerende art, men i en håndboldkamp kan den samme evne stjæle dommerens fokus og nærvær.

 

Hvis dommerens trusselsberedskab er aktiveret, kan der komme tanker om, at ”nu må jeg ikke lave fejl”, og som en reaktion på det, kan man som dommere få aktiveret sit kamp og flugt respons. Hos en håndboldspiller ser man kamp og flugt reaktionerne, når spilleren, der har lavet nogle fejl, bliver passiv og ikke gå så hårdt på og tager chancen, men i stedet spiller bolden videre, fordi man ikke vil lave en ny fejl. Eller man ser det modsatte, at spilleren bliver for angrebsorienteret ved at handle alt for offensivt eller aggressivt i tanke og handling, og tager for mange skud eller går for hårdt til den i forsvaret. På samme måde vil man kunne forestille sig, at en dommer der er grebet af tvivlen eller bekymring om fejl og konsekvenser begynder at dømme for passivt og tøvende. Eller tænker ”Nu skal jeg virkelig være på”, hvilket resulterer i en adfærd, hvor det bliver for offensivt, og hvor han slår hårdt ned på det hele.

En dommer skal ligesom topatleter mestre at holde fast i sig selv under pres og stress. Som vi skriver i ”Præstér under pres” kan han gøre ved at være meget afklaret på sine værdier og sin mission, og så bruge 3R-processen: registrér, release og refokusér.

1. Registrér at nu er presset her, eller nu er tvivlen eller bekymringen her, eller nu er jeg i fortid og fremtid.
2. Release.”Det er bare mit trusselsberedskab, der er aktiveret lige nu – tak hjerne fordi du virker. Men jeg vælger ikke kampen eller flugten, jeg vælger mine værdier
3. Refokusér: Tilbage til at dømme med integritet og mod.

Det er ikke nemt at være dommer. Han skal både koncentrere sig om kampen, tackle spillere og træneres brok, og tackle sit eget indre liv. Derfor er det også godt, at han har sanktionsmuligheder, så han kan slå ned, når brokkeriet bliver for meget, og han derved i højere grad kan koncentrere sig om at dømme håndbold, og vi, der kigger på, kan få en så fair kamp som muligt. Godt nok er håndbold en del af underholdningsindustrien, men sport er kun underholdende, hvis det foregår på en fair måde.

 

Interesseret i at vide mere om metoderne så klik her